ØKONOMISKOLEN

Økonomiskolen er et progressivt kursusforløb, der præsenterer dig for emner og perspektiver på økonomi, som ikke prioriteres på danske økonomiuddannelser, og som sjældent indgår i den offentlige debat. Økonomiskolen henvender sig til dig, som er nysgerrig efter at lære mere om samfundsøkonomi, men også til dig, der allerede er i gang med en økonomifaglig uddannelse og har lyst til at engagere dig i perspektiver, der ikke prioriteres på studiet og i medierne.

Økonomiskolen 2024

Læs mere om Økonomiskolen i år inde på Økonomiskolens officielle hjemmeside. Her kan du se program, tilmeldingsfrister og tilmelde dig enten fysisk eller online deltagelse.

Økonomiskolens historie

Stifterne og arrangørerne af Økonomiskolen er Gode Penge og Rethinking Economics Danmark. Første Økonomiskole løb af stablen i 2020, og initiativet startede dels med et ønske om at tydeliggøre bredden i økonomisk tænkning og tilføre flere økonomiske perspektiver til debatten, og dels at gøre økonomi mere tilgængeligt for personer uden en økonomi-faglig baggrund. Med Økonomiskolen ønsker vi at få flere forskellige fagdiscipliner til at præge og tage del i samtalen om økonomi og samfundet.